Når din ejendomsmægler er klar til at holde åbent hus, så er der nogle ting, du skal have på plads. Uanset om du sælger hus i Christiansfeld eller Kolding, så er et præsentabelt hjem altid nemmere at sælge.
I den her korte artikel kan du på ganske få minutter få masser af gode råd til, hvordan du gør dit hjem så nemt at sælge som muligt. Du får også inspiration til, hvor du kan tage hen, mens der er åbent hus.
Oprydning og rengøring
Oprydning og rengøring er noget af det nemmeste, du skal gøre, når din ejendomsmægler skal holde åbent hus. Sørg for, at dit hjem er støvsuget, at der er støvet af, og gør rent, som om du skal have gæster – for det skal du på en måde også.
Din ejendomsmægler vil højst sandsynligt bede dig om at fjerne familiebilleder og lignende ting. Det er ikke uden grund: Når du ikke har familieportrætter eller feriebilleder hængende rundt omkring, er det nemmere for potentielle købere at forestille dem selv som ejerne.
Derudover er det en god idé at vælge en lokal mægler; hvis du bor i Christiansfeld, skal du vælge en ejendomsmægler fra Christiansfeld, så mægleren ved, hvad området byder på.
Hvor meget skal du reparere og erstatte?
Ved hussalg er der oftere end ikke noget, der skal repareres. Men hvornår er det nok? Når du ikke har planlagt at blive boende, er der ikke den store motivation til at bruge masser af penge på at ordne og erstatte forskellige ting.
Du skal se på, hvad i hjemmet er mest essentielt. Et ødelagt fyr, nedslidte gulve og falmede vægge er nogle af de ting, der trækker mest ned, og som gør huset sværere at sælge. Tænk på, hvad du helst ville foretrække, var ordnet i en ny bolig, og tag dig af dét først.
Din ejendomsmægler vil rådgive og hjælpe dig på det her område. Når din bolig skal efterses, vil du desuden blive bedømt på en række områder, du så kan tage dig af. Det kan være elektriciteten eller gulvvarmen, og igen skal du se, om det er prisen værd.
Hvor skal du tage hen under åbent hus?
Du skal ikke være hjemme under et åbent hus, medmindre du selv står for salget. Du kan i stedet bruge tiden hos en ven, eller du kan tage ud og opleve noget.
Udnyt, at du er tvunget til at forlade hjemmet, og prøv noget nyt. Det kan være en køretur, du ikke før har taget, eller en tur hen til nabobyen, du aldrig rigtig har besøgt.
Det er altid godt at lave en liste over steder, du kan tage hen, når du først sætter dit hjem til salg. Det gør det nemmere, når du skal ud, og det bliver ikke en helt så stor stressfaktor.